Velkommen til Sakskøbing Sogns hjemmeside

Vil du være en del af det nye menighedsråd eller er du bare nysgerrig på hvad et menighedsråd laver, så kom til orienteringsmøde i Sakskøbing Kirke tirsdag den 18. august kl. 19.00. Her vil det nuværende menighedsråd fortælle deres vigtige arbejde og svare på spørgsmål om aktiviteter, økonomi og meget mere.

 
 
 
—   —   —   —   —
 
Kirkegårdsleder Sakskøbing sogn.

Vi søger en kirkegårdsleder, som har praktisk erfaring med forskelligartede, gartnerrelaterede og administrative opgaver samt gode lederegenskaber, der sikrer god personaleledelse og et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt at have sans for prioritering og planlægning.
Ansøgere skal have uddannelse som gartner, jordbrugsteknolog eller anlægsgartner samt have tilegnet sig kurser i økonomi, ledelse og planlægning.

Vi forventer:
– at du har interesse for og viden om moderne kirkegårdsdrift og kirkegårdskultur.
– at du er indstillet på fleksibilitet og samarbejdsinteresseret på tværs af faggrupper.
– at du er erfaren bruger af IT.
– at du varetager kirkegårdens administrative drift.
– at du er ansvarsbevidst, udadvendt og imødekommende.
– at du deltager aktivt og synligt i det praktiske arbejde på kirkegården og påtager dig den opgave at være kirkegårdens ansigt udadtil.
– at du er konstruktivt og loyalt indstillet på et tæt samarbejde med kirkegårdsudvalg, kontaktperson og kirkens øvrige personale.
– at du er god til at kommunikere beslutninger videre.
– at du er visionær og udviklingsorienteret i en løbende forandringsproces.
– at du er opdateret om gældende lovgivning på området.
– at du formår at være en synlig leder for de øvrige ansatte på kirkegården.

Vi tilbyder:
En engageret medarbejdergruppe.
Et sogn, der værdsætter et åbent og udadvendt samarbejde.
Et engageret menighedsråd, der er udviklingsorienteret.
Mulighed for videreuddannelse.
En arbejdsplads i gode fysiske rammer.

Ansættelsesvilkår:
Kirkegårdslederstillingen er en tjenestemandslignende stilling på fuld tid under FAKK og er klassificeret i lønramme 26 (løntrin 32 til 38).
Da der ikke er kirketjeneste indlagt i stillingen, er der ikke rådighedstillæg indlagt i stillingen.
Der er et administrationstillæg på 4.700,00 kr. i 31-3-2012 niveau.
Der er 3 måneders prøvetid.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfristen er 14. august 2020 og ansøgningen stiles til sakskoebing.sogn@km.dk
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 34 og 35
Yderligere oplysninger kan fås hos kontaktperson Jonna Møller på tlf. 40106212.
 
 
—   —   —   —   —

Vi håber du finder, hvad du søger – og hvis ikke, er du altid velkommen til at kontakte os. Besøg også vores Facebook side: Sakskøbing Sogn.