Menighedsplejen

Sakskøbing Menighedspleje er en selvstændig forening tilknyttet Sakskøbing Kirke og med Sognepræst Lisbeth Lumby som formand.

Bestyrelsen består af 2 medlemmer af menighedsrådet og 3 læge medlemmer.

Vi arbejder på at skabe aktiviteter for sognets borgere og også kunne række en hjælpende hånd ud til dem der trænger.

Af de aktiviteter vi pt har på programmet kan nævnes:

 

Strikkegruppen – Et tilbud til alle med lyst til håndarbejde, hvor vi mødes 1 gang om måneden i Sognegården. Her er kaffe og kage og hyggeligt samvær, samt fremvisning af de seneste strikkerier. Alle tingene bliver solgt på en basar som afholdes i forbindelse med Sydhavsøernes Frugtfestival d.3. weekend i september hvert år. Pengene der kommer ind går i Menighedsplejens kasse og er med til at finansiere aktiviterne.

 

Spis- Drik-Vær glad – Fællesspisninger i samarbejde med Ældresagen i Sakskøbing. 1 gang om måneden er der fællesspisning for dem der har lyst. Det foregår i Konfirmandstuen og det koster 60 kr. at deltage. Der er 1 varm ret + øl/vand og kaffe med hjemmebag. Som regel er der også en eller anden form for underholdning. Man skal huske at tilmelde sig senest 1 uge før.

 

Vi er meget åbne for gode forslag til nye aktiviteter og tiltag og tager også gerne imod frivillige hænder.

Kontaktperson: Lisbeth Lumby , 54 77 28 82