Tilstede:
Ulla Petersen (UP), Henning Tønning (HT), Inge Pilt Nielsen (IPN), Ellis Bilslev-Jensen (EBJ), Jonna Møller, Hanne Margrethe Tougaard (HTM), Flemming Chr. Hansen (FCH) medarbejderrepræsentant og Helle Huysdens Nordstrøm (HHN) referent.
Afbud: Lisbeth Lumby, Berit Hansen og Dennis Stentebjerg-Czuba.
Salmestafet: Nr. 732 ”Dybt hælder året sin gang”
Næste møde: Hanne Tougaard
Velkommen til tilhørere ved menighedsrådsmødet.
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.
2. Kirkeværge v/UP
Prioritering af syns- og vedligeholdelsesarbejder, status.
UP orienterede om status.
Bestilte arbejder på Sognegården er forsinket pga. håndværkere er presset. Dette overdrages til det nye menighedsråd. Derudover mangler vi at modtage fakturaer på arbejder udført på kirkegården mv.
Vi har modtaget tilbud på forsatsrude på handicaptoilettet i Sognegården jf. synsrapport tilbud kr. 8.257,55. Pris inkl. moms. Det blev godkendt til igangsættelse.
Der er fortsat intet nyt i ”bøgekassesagen”. Der afholdes møde med Mads Kornum, Sakskøbing Boligselskab i uge 49.
3. Skimmelsvamp i kælder præstebolig, status v/UP
UP orienterede om status. Det forventes at økonomien holder.
Tilbud på højvandslukke i kælderen forventes i uge 49.
4. Siden sidst v/UP
Støtte til Strandkirken – bilag 1.
Vi har Biskop Mariane Gaarden modtaget anmodning om støtte til Strandkirken i Marielyst. Det blev godkendt at støtte med kr. 500,-
Høring fra By-, Land- og Kirkeministeriet – bilag 2 og 3.
Vi har fra By-, Land- og Kirkeministeriet modtaget høring over decentralisering af administrative opgaver på det folkekirkelige område. Der ikke indsendes ikke høringssvar.
Vi har modtaget takkekort fra Døvemenigheden Østdanmark for lån af kirken og sognegården samt det gode samarbejde i forbindelse med andagt.
5. Økonomisk orientering v/IPN
IPN orienterede om økonomien.
Gravstedsejer har forespurgt på at afdrage køb af gravsted incl. urnenedsættelse og obligatorisk vedligeholdelse i alt kr. 2.421,92 i en periode over 4 år. Forespørgslen blev afvist og menighedsrådets tilgodehavende hos Gældsstyrelsen fastholdes.
6. Valg 2024 v/IPN.
Det nye menighedsråd har konstitueret sig. Der blev ved fejl indkaldt stedfortræder for præst, hvorved valg af kirkeværge kunne have haft et andet udfald, valget er derfor ugyldigt.
Det nye menighedsråds første møde er den 15. januar 2025 kl. 18.30.
7. Orientering fra præsterne.
HMT:
Alle helgen gudstjenesten den 3. november 2024 gik godt. Vi modtaget stor tak fra flere deltagere ved gudstjenesten og det efterfølgende arrangement på kirkegården.
Babysalmesang er afsluttet. Forårsholdet starter den 2. april 2025. Der vil være afslutning, (Salmedans) søndag den 22. juni 2025 kl. 10.30.
Der været besøg fra Svanevig hospice ved konfirmandundervisningen.
Legatbestyrelsen har møde med Guldborgsund Kommune den 27. november 2024. Der er indkommet 11 ansøgere.
Der er julekoncert søndag 1. december 2024 kl. 16.00. Salg af programmer går ubeskåret til Sakskøbing sogns legat. UP sælger billetter.
Onsdag den 4. december 2024 er der kirkemusikalsk julelegestue med børnehaverne henholdsvis kl. 8.30, 9.30, 10.30 og 11.30.
LL:
Intet.
8. Kort orientering fra udvalgene.
Kirke- og kirkegårdsudvalg v/UP.
Intet.
Kirkegårdsudvalg v/UP.
Intet.
Kirkeudvalg v/HMT.
Forespørgsel hos Guldborgsund Kommune vedrørende skilte, intet nyt.
Der har været lavet graffiti på kirkemuren mod torvet. Hærværket er anmeldt til politiet, som ikke indleder efterforskning pga., at der ingen mistænkte er i sagen.
Præstegårdsudvalg v/IPN.
Stenbelægning og hæk jf. synsrapport er fjernet.
Der er bestilt ny emhætte.
Aktivitetsudvalg v/EBJ
Sogneeftermiddagene går forrygende, der er fyldt op med tilhørere.
Søndag den 22. december 2024 kl. 14.00 er der Slap-af-gudstjeneste, meget lig Slap-af-koncerterne.
Der er håb om, at så mange som muligt af de nye menighedsrådsmedlemmer deltager til de kommende arrangementer.
Medieudvalg v/HT.
Intet.
Sognegårdsudvalg v/HMT.
2 lamper på P-plads virker ikke.
Der skal laves noget mere lys i cykelskuret og lyset i gården ved rampen bør forbedres.
Menighedsplejen v/LL.
Intet.
Kirkeblad v/LL.
Netop udkommet.
Næste deadline er den 13. januar 2025.
9. Kontaktperson v/HT.
Ansøgning fra organist – bilag 4
Vi har modtaget ansøgning fra FCH som ansøger om tjenestefri den 17. og 18. januar 2025 og betaling for 2 dages korworkshop i Hjørring incl. overnatning ca. kr. 1.300,- samt befordring ca. kr. 2.150,-
Det blev godkendt.
Ansøgning fra kordegn – bilag 5.
Vi har modtaget ansøgning fra HHN som ansøger om tjenestefri den 15. februar 2025 samt betaling for årsregnskabskursus i Ringsted kr. 1.290,- samt befordring ca. kr. 525,-
Det blev godkendt.
Ansøgning fra Ungdomskoret – bilag 6.
Vi har modtaget ansøgning fra FCH om en ekstra session til Ungdomskoret med Siri Myggen den 27. marts 2025 kr. 4.000,-
Det blev godkendt.
AM-gruppen – bilag 7 og bilag 8.
Arbejdsmiljøgruppen har holdt møde den 14. november 2025 og revideret handleplanen. Der er nu kun to punkter tilbage på handleplanen at arbejde med.
Der forventes at blive afholdt APV-samtaler med personalet i første halvår 2025.
Kirkegårdspersonalet har haft besøg af ergoterapeut til at kigge på deres arbejdsstillinger.
Der er kommet gode forslag til forbedring og der er indkøbt hjælpemidler.
10. Personalerepræsentant v/FCH.
Intet.
11. Eventuelt.
IPN orienterede om at der er solgt 200 billetter til Lene Siel koncerten og at der er venteliste.
Møde slut kl. 20.19