Tilstede:
Ulla Petersen (UP), Henning Tønning (HT), Mette Boesen (MB), Bjarne Lildholdt (BL), Arne Jakobsen (AJ), Joan Baltzer (JB), Hanne Margrethe Tougaard (HTM), Lisbeth Lumby (LL), Renate Kauschwitz (RK), Flemming Chr. Hansen (FCH) personalerepræsentant og Helle Huysdens Nordstrøm (HHN) referent.
Afbud: Bente Holm Madsen og Inge Pilt Nielsen. Renate Kauschwitz indkaldt som stedfortræder.
Salmestafet: Nr. 590 i Højskolesangbogen, ”Nu går solen sin vej”.
Næste møde: Bjarne Lildholdt.
1. Godkendelse af dagsorden v/UP.
Dagsorden godkendt med bemærkning om at punkt 10 har bilag nr. 17 og ikke 18.
2. Siden sidst v/UP.
Kirkemur mod Torvegade – bilag 1.
Der har været besøg af konsulentrunden den 25. august 2026.
Vi afventer referat fra konsulentrunden og tager punktet med på et kommende møde omhandlende kirkemuren.
Brev modtaget fra Naturstyrelsen – bilag 2.
Vi har modtaget brev fra Naturstyrelsen som er ved at etablere en nationalpark i Smålandsfarvandet og det omkringliggende landområde samt øerne. Det kommer til at vedrøre vores matrikler. Der skulle svares på et spørgeskema, om vi ønskede at lade vores jord indgå i nationalparken, UP har besvaret. Svarfristen var den 16. august 2026. Det blev taget til efterretning.
Brev fra Guldborgsund Forsyning – bilag 3.
Vi har modtaget brev Guldborgsund Forsyning. Guldborgsund Kommune har besluttet at kirkegården skal tilsluttes det offentlige kloaksystem i 2027. LL orienterede om at der er igangsat en undersøgelse vedrørende nuværende kloakforhold. Mere om dette på et kommende møde.
Efterårsmøde – bilag 4.
Vi har modtaget invitation fra Menighedsrådsforeningen Lolland-Falster til Efterårsmøde den 16. september 2026 kl. 17.00-21.00 i Sognets Hus i Maribo, pris kr. 150,- pr. person. Det falder sammen med vores allerede planlagte budgetmøde kl. 16.00, skal dette møde flyttes? Det blev vedtaget at flytte budgetmødet til torsdag den 17. september 2026 kl. 15.30 i Sognegården.
Tilmeldingsfristen til Efterårsmødet er den 10. september 2026 til kordegnen som tilmelder og betaler samlet.
Landemode – bilag 5.
Vi har fra Lolland-Falsters Stift modtaget invitation til Landemode den 7. oktober 2026 kl. 15.00 i Bangs Have, startende med gudstjeneste i Maribo Domkirke 13.30, pris kr. 250,- pr. person. Der er tilmeldingsfrist den 15. september 2026 til kordegnen som tilmelder og betaler samlet.
Indbrud i kapellet.
Der har været indbrud i kapellet mellem den 13. august 2026 kl. 16.00 og 14. august 2026 kl. 07.00. Indbruddet er anmeldt til Politiet som har optaget rapport.
Bagdøren er forsøgt brækket op, vindue smadret og alle indvendige låste døre er ødelagte, nogle mere voldsomt end andre. Selve kapelsalen er intakt og der er intet stjålet. HHN anmelder skaden til Forsikringsenheden, når alle tilbud er indkommet fra LL. Der er selvrisiko kr. 15.000,-
Fremover opfordres til, ikke at låse de indvendige døre i kapellet.
Besøg i kirketårnet.
Vi har modtaget to forespørgsler på rundvisning i kirketårnet, henholdsvis lørdag den 3. oktober 2026 i løbet af formiddagen (ca. 25 stk.) og en endnu ikke fastlagt dato på en hverdag (10-18 stk.).
Det er undersøgt hos juristen i Lolland-Falsters Stift hvem der har sikkerhedsansvar ved besøg. ”Som udgangspunkt er det besøgendes egen forsikring der dækker, med mindre at skaden skyldes at menighedsrådet ikke har udvist sømmelig adfærd eller har undladt at fx vedligeholde trappetrin eller gelænder – så vil det være menighedsrådets forsikring”.
Det blev besluttet at give tilladelse med forbehold for at der ikke er kirkelige handlinger, samt at der ikke må gås længere end til klokkerne og der må ikke trædes ud ved hvælvingerne.
— — —
Vi har modtaget takkekort fra Ellis Bilslev-Jensen i forbindelse med hendes fødselsdag.
3. Valg af kirkeværge v/UP.
Der er indkommet forslag til valg af kirkeværge. Dan Vindahl Hansen indstilles til kirkeværge pr. den 1. september 2026.
Dan Vindahl Hansen blev fuldtalligt valgt med 9 stemmer. UP kontakter DVH.
4. Vedtægt for kirkeværge v/UP – bilag 6 og 7.
KKU indstiller til at vedtægten pr. den 25. januar 2023 godkendes med tilrettelser. Bekendtgørelsen og honorar ændres til det gældende. Det blev godkendt.
5. Mandskabsbygning/toilet ved kirken v/UP – bilag 8, 9, 10 og 11.
Ved regn bliver tjærede dør og port sprøjtet til med grus og småsten som ikke kan renses af da tjæren er klistret. Der er kommet forslag til at lægge fliser foran dør og port for at begrænse dette.
Forslaget trækkes tilbage. BB har talt med ”de gamle malere”, som fortæller at lægning af fliser ikke løser udfordringen, fordi grus og blade også vil blive blæst over på det tjærede. Den bedste løsning er at slibe tjæren af og smøre med linolie i stedet, så kan de også lettere rengøres for støv og skidt. Det blev besluttet at behandle dør og port med linolie og male soklen. HMT tager aktion.
6. Kirkernes Sociale Arbejde i Lolland-Falsters Stift v/MB.
Vi har modtaget forespørgsel fra Mei Petersen, KSA LF-Stift, om at låne lokaler i Sognegården til at afholde en minihøjskole med juletema for sociale udsatte, enten den 4.-5. november 2026 eller den 18.-19. november 2026.
Det blev vedtaget at de gerne må låne lokaler. MB tager aktion.
7. Kort orientering fra udvalgene.
Kirke- og kirkegårdsudvalg v/UP.
Intet.
Kirkegårdsudvalg v/LL.
Referat af kirkegårdsudvalgsmøde den 17. august 2026 – bilag 12.
Taget til efterretning.
Der bliver afholdt graninspirationskursus på kirkegården tirsdag den 20. oktober kl. 8.00-15.00.
Det viser sig at en damper er særdeles effektiv overfor efeu på stendiger og mure.
Projekt granitkanter som erstatning for udgåede buxbomplanter – bilag 13 og 14.
Lægning af granitkanter er igangsat.
— — —
Grandækning går i gang efter uge 42.
Der igangsættes opstilling af stillads om klokkestablen i uge 37.
Kirkeudvalg v/HMT.
Vi har modtaget mail fra arkitekt Lise Skovlund vedrørende den indvendige kalkning. Der mangler et bilag nr. 6, som HMT sender til HHN. HHN tager aktion på at videresende bilag til Lolland-Falsters Stift.
Præstegårdsudvalg v/HMT.
Lakering af gulv i konfirmandstuen er igangsat og kører efter planen.
Aktivitetsudvalg v/MB.
Der er møde i udvalget den 22. oktober 2026.
Alt er klar til at igangsætte sogneeftermiddage.
Åben Kirke er snart slut for denne omgang. Dog er der Åben Kirke ved frugtfestivallen, lørdag 19. september 2026 kl. 10.00-16.00 og søndag den 20. september 2026 kl. 9.00-14.00.
Medieudvalg v/MB.
Intet.
Sognegårdsudvalg v/AJ.
Alarm i elevator via GSM
Der har været konstateret fejl på telefonledningen på alarmen i elevatoren (måske pga. lynnedslag?), og da alle kobberledninger nedlægges inden for 1 år og TDC ikke længere reparerer disse, har KKU forhåndsgodkendt at der den 7. juli 2026 blev installeret en GSM-alarm. Pris kr. 11.243,75 incl. moms. Der er 10 års driftsgaranti på alarmen.
Det skal i øvrigt undersøges om der er kobberledninger på kirkegård, præstebolig og sognegård og findes alternativer hvis der er. HMT og HHN tager aktion.
Bevoksning i tagrende ved elevator.
Der er igen konstateret bevoksning i tagrenden ved elevatoren, og at det stadig drypper med fra tagrenden/taget. Ved sidste serviceeftersyn på elevatoren blev der observeret vand i skakten igen, det må der ikke være. Elevatoren bliver lukket hvis der ikke findes en løsning. AJ tager aktion sammen med DVH.
Menighedsplejen v/LL.
Fællesspisningerne begynder i oktober.
Kirkeblad v/LL.
Deadline næste kirkeblad er den 7. september 2026.
8. Orientering fra præsterne.
HMT:
Aktiviteter og undervisning for konfirmander, minikonfirmander og babyer begynder i september. Konfirmandholdene bliver små hold i år.
LL:
Intet.
9. Personalerepræsentant v/FCH.
Sociale arrangementer – bilag 15.
Orientering om personalets tilbagemeldinger vedrørende sociale arrangementer.
Julemødet bliver den 27. november 2026 kl. 13.00-17.30.
10. Personaleansvarlig v/HT.
Ekstra store og tunge kister – bilag 16.
Gennemgang af udfordring ved ekstra store og tunge kister for personalet.
Punktet udsættes til næste møde.
Dialogmødet den 1. oktober 2026 kl. 8.00 ændres fra 2 til 4 timer – bilag 17.
HT har ændret tidspunktet for mødet fra 2 til 4 timer samt inviteret psykolog og udviklingskonsulent Signe Aasø Hansen fra Landsforeningen for Menighedsråd, som kommer og guider ved mødet med en workshop.
Vi har fra Jannie Ekelund modtaget ansøgning om tjenestefri til deltagelse i Inspirationsdag den 4. september 2026 kl. 8.00-16.00 i Herning. Kurset er uden beregning, der bevilliges transportudgifter efter gældende regler.
Det blev godkendt.
Vi har fra Jannie Ekelund modtaget ansøgning om tjenestefri samt betaling for deltagelse i kursus den 21. september 2026 i Roskilde, Alexander teknik, pris kr. 250,- og befordring ca. kr. 630,-.
Det blev godkendt.
Personalet skal have opfrisket førstehjælp og brandbekæmpelse i foråret 2027. Lolland-Falsters Brandvæsen som plejer at løse opgaven for os, kører ikke længere ud, men man skal komme til dem og blive undervist. Undervisningen er 6 timer incl. forplejning, pris kr. 10.600,- incl. moms for max 16 personer. Menighedsrådet er velkommen til at deltage.
Det blev godkendt.
11. Kvartalsrapport 2026 v/HHN – bilag 18
2. Kvartalsrapport 2026 gennemgået. Resultatet på driften udviser et overskud på kr. 502.144,87, hvilket primært skyldes at hele 99,9% af kirkegårdens indtægter er indkommet, og at der bl.a. kun er forbrugt ca. 32,4% af budgetterede vedligeholdelsesarbejder.
En del arbejder er bestilt, men håndværkerne er ikke gået i gang/færdige.
2. kvartalsrapport 2026 blev godkendt.
12. Økonomisk orientering v/HHN – bilag 19, 19.1 og 20.
Orienterede om at økonomien som ser positiv ud, men der må gerne skubbes lidt til håndværkerne.
Vi har modtaget overslag på udbedring af de skadede døre og vindue fra tømrer kr. 13.993,75 incl. moms (overslag er med forbehold) samt et tilbud fra snedker kr. 51.250,- incl. moms.
Det blev vedtaget at udsætte punktet til næste møde og indhente yderligere et tilbud fra en snedker. LL tager aktion.
LL forlod mødet kl. 20.37.
HMT gennemgik yderligere indkommet tilbud på nyt lydanlæg i kirken kr. 195.913,51 incl. moms efter det unødvendige blev pillet ud af tilbuddet. Det blev vedtaget at vælge det gamle tilbud kr. 187.500,- incl. moms.
Der indsendes en ny ansøgning til LØP for frigivelse af frie midler til køb af nyt lydanlæg. HHN tager aktion.
Vi har modtaget 2 tilbud på nyt ur og ringeanlæg til klokkerne i kirketårnet henholdsvis kr. 112.625,- og kr. 105.868.75,- incl. moms. Der er risiko for at der kommer ekstraudgifter til nye kædetræk mv. Pt. låner vi et ur af vores nuværende leverandør uden beregning.
Det anbefales at vælge tilbuddet til kr. 112.625,- grundet de gode erfaringer med firmaet samt den lille prisforskel mellem tilbuddene. Der arbejdes videre på at indarbejde det i budget 2027.
13. Renovering af gavl Sognegården v/AJ.
Orientering fra det 6. byggemøde dags dato. Der har været lidt udfordringer med taget på provstegangen mv. Næste byggemøde er den 10. september 2026. Aflevering af projektet forsinkes 14 dage.
14. Vedligeholdelses og synsarbejder v/UP.
Lakering af gulv i konfirmandstuen – bilag 21.
KKU har forhåndsgodkendt tilbud 2 kr. 20.960,- for slibning og lakering af gulv samt max kr. 6.000,- for to gange flytning af flygel og igangsættelse af arbejdet, priser incl. moms. Dertil kommer ny dørstopper og fejeliste-arbejde til tømrer samt evt. malerarbejde af fejelister samt flygelstemning.
Det er taget til efterretning.
Maling af kirkedøre i kirken og tjæring af toiletbygning ved kirken.
Arbejdet er igangsat, tjæring blev dog standset, se punkt 5.
Behandling af klokkestabel og andre småreparationer på kirkegården.
Arbejdet forventes igangsat uge 37.
15. Eventuelt.
FCH orienterede om at Voci fluenti rejser til grænselandet og holder koncerter den 3.-6. september 2026.
Møde slut kl. 21.34
Næste møde er onsdag den 30. september 2026 kl. 18.30
